Scopri i concerti in italia e in europa Milano - Bologna - Torino - Roma - Livorno - London - Savona - Catania - Firenze - Napoli - Paris - Ravenna - Pescara - Genova - Pesaro

Samso Festival

MUSIKPROGRAM 2017

Vi arbejder på at sammensætte et rigtig spændende musikprogram til Samsø Festival 2017.

Alle optrædende er nu offentliggjort. Det endelige program med spilletider offentliggøres Skærtorsdag 2017 kl. 14.00 ved en reception i Sejlerstuen i Ballen. Samt senere her på hjemmesiden.

 

 

 

Hanne Boel

Hanne Boels deltagelse i TV2-programmet ‘Toppen af poppen’ understreger en mere end 30 år lang succeskarriere. Nu er hun på banen med nyt orkester.

Den grammy-vindende sangerinde byder i 2017 på et mix af nye sange, og de kendinge, vi elsker hende for, i nye arrangementer. Det bliver til soul, jazz og pop med stor indføling, som vi kender den vidtfavnende sangerinde.

Boels karakteristiske, dybe stemme er et unikt stykke dansk musikhistorie, der med garanti vil vække nyfunden begejstring og genkendelsens glæde på Samsø Festival.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Magtens korridorer

Magtens korridorer har de sidste 10 år fartet rundt i et moderne rockeventyr. Med et tekstunivers, der spidder hverdagsdanskerens leverpostejfarvede problemstillinger, trækker de fulde huse til koncert efter koncert.

De fem rockprinser med Johan Olsen i spidsen har fem selvstændige album under bæltet, og der er nyt på vej. De er blevet fast inventar på Samsø Festival, for de spiller med stor og medrivende sikkerhed, så selv prinsessen på ærten lader sig rive med.

Der er en uforbeholden energi og glæde på spil hos Magtens korridorer – de rocker lykkeligt til koncertens ende.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Noah

Noah, der bærer det borgerlige navn Troels Abrahamsen, har markeret sig stærkt. Med utallige udsolgte koncerter bag sig er det et scoop, at gæsterne på Danmarks hyggeligste festival kan opleve ham live.

Sangen ‘Vi brænder’ blev valgt af Team Danmark som landets officielle OL-sang, og efter sin deltagelse i TV2’s Toppen af poppen, står Noahs særlige talent lysende klart.

Den unge sanger og sangskriver er fast leverandør af dansksproget pop fra allerøverste hylde, og de ærlige tekster løftes af sangerens helt unikke klang, der gør, at sangene går lige hjertet.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

 

 

Ida Corr

Ida Corr fik sit helt store gennembrud med Fedde Le Grands remix af superhittet ‘Let Me Think About it’ i 2009. Med fire fuldlængde album og utallige hitsingler bag sig er hun i raketfart fortsat mod den musikalske stjernehimmel.

Hun har arbejdet med utallige af de vigtigste kunstnere i Danmark, hun er kendt som dommer i X Factor og som deltager i Toppen af Poppen. Ida Corrs CV er i sandhed imponerende.

Udtrykket i Idas musik er altid hendes egen, selvom hun musikalsk set spænder vidt – fra det guitarpoppede over det hiphoppede til funky danse-rytmer. Det er umuligt ikke at lade sig rive med af den insisterende originalitet.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

 

 

 

KrebsFalch

KrebsFalch er selvfølgelig kombinationen af Poul Krebs og Michael Falch. De har hver især imponerende karrierer bag sig og har også spillet sammen tidligere, men det hele gik op i en højere enhed, da de for alvor slog pjalterne sammen i 2015.

Duoens album Tomandshånd er blevet en ubetinget succes, der afspejler de magiske øjeblikke fra deres koncerter. De formår på en gang at skildre fortiden og at skue frem.

Krebs og Falchs gennemslagskraft opstår i den konstante veksling mellem gemytterne. Musikken gløder mellem de to og understreges af nogle af landets dygtigste livemusikere.

 

Kunsternes hjemmeside (Krebs)

Kunstnerens hjemmeside (Falch)

 

 

 

Karl William

Karl William er konstant søgende, skabende og involverende. Han vil hellere dele, hvor han står som menneske, end holde noget tilbage.

Når den unge, talentfulde sanger åbner munden for at optræde, hænger man som hypnotiseret ved hans læber. Det er ikke så mærkeligt, at han modtog P3 Talentet i 2015 og P3 Prisen i 2016.

Musikken er på samme tid poppet og sfærisk dragende, stemningen er indfølt og intim, så oplevelsen er nær sublim.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Gnags

Gnags er kendt og elsket af hele Danmark, og de har da også eksisteret i forskellige konstellationer siden 1966. En imponerende bedrift. I 2017 kan fans af det livsbekræftende orkester glæde sig til et nyt album, og gæster på Samsø Festival kan glæde sig til en energifyldt koncert.

De har rødder i Aarhus og i reggaemusikken, men Gnags har samtidig bevaret en helt egen tone og et internationalt format – også på deres nyeste albumudspil.

Der er lagt op til musikalsk fest med nedslag i musikalske hit fra 50 år i musikbranchen. Tænk bare på sange som ‘Mr. Swing King’, ‘Danmark’, ‘Under bøgen’, ‘Slingrer ned ad Vestergade’ og ‘Vilde kaniner’. Nok sagt!

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Rasmus Walter

Rasmus Walter brød igennem som forsanger i Grand Avenue, men han har forlængst cementeret sit navn som solokunstner og hitmager.

2017 er ikke første gang Rasmus Walter optræder på Danmarks hyggeligste, og ved sine tidligere besøg har han udfoldet sit talent til topkarakter. Han brænder igennem til publikum, som han også gjorde, da han deltog i Toppen af Poppen i 2014.

Det er dybfølt guitarpop af allerhøjeste kaliber, der ubesværet pendulerer mellem et medrivende tekstunivers og klangflader, som går lige i hjertehulen.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Carpark North

Carpark North er repræsentanter for deres helt eget brand af eksplosiv, energisk elektrorock, der når helt ud over scenekanten. Her er virkelig tale om et energifyldt liveband.

Trioen har flere storsælgende album bag sig med sange som ’Transparent and Glasslike’, ’Human’ og ’Save Me From Myself’. Deres seneste album, Phoenixfra 2014, kastede hele fire singler af sig, inklusiv sommersinglen ’You’re My Fire’ med Nik & Jay og platin-hittet ’32’ med Stine Bramsen.

Det er en naturlig forlængelse af forsanger Lau Højens deltagelse i Toppen af poppen, at bandet udgiver nyt materiale i løbet af 2017. Så mon ikke publikum får fornøjelsen af at opleve nyt materiale på Danmarks hyggeligste festival?

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Lord Siva

Lord Siva er på forkant med dansk rapmusik, og han kombinerer ubesværet genren med pop og R’n’B. Teksterne er gennemborende og meget personlige, hans sound er tilbagelænet, elektronisk og flydende, men med masser af drive.

 

Det unge talent har overrumplet publikum med sin oprigtige og smittende energi, der rummer et melankolsk og poetisk univers, som på en gang er dragende og skræmmende.

 

Sange som ‘Byen der larmer’, ‘180’ og ‘Blind’ er garanti for underholdning i absolut topklasse for Samsø Festivals gæster.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Johnny Madsen Band

Johnny Madsen er sikker som ved vind ved vestkysten. Han har gang på gang bevist, hvordan pladen skal skæres, når det drejer som om Gudsbenådet rock’n’roll – og så er han eminent backet op af Henrik From, Niels ‘Nello’ Mogensen og guitarguruen Knud Møller.

 

Det er et kærkomment gensyn, når Johnny Madsen går på scenen på Samsø Festival, hvor Madsens særlige brand af rock’n’roll altid vækker begejstring. Ligesom Madsens krydrede historier altid vækker latter.

 

Johnny the blues, det er showtime!

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Dodo and the Dodos

Dodo and the Dodos er i den grad still going strong. 30 år efter deres gennembrud med ‘Giv mig hvad du har’ turnerer de landet med samme startopstilling som dengang.

 

For rigtig mange danskere har Dodo and the Dodos været en fast bestanddel af en glad aften i popmusikkens tegn. Sange som ’Sømand af verden’, ‘Pigen med det røde hår’ og ‘Vågner i natten’ sikrer gang på gang en fantastisk og danseglad nostalgi.

 

Festivalgængere på Danmarks hyggeligste kan leve livet nu og regne med en musikoplevelse, der emmer af energi og livsglæde, når det rutinerede band leverer recepten … og gør det, vi ka’ li’.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Scarlet Pleasure

Scarlet Pleasure er kendt for de fleste som en fremadstormende musikalsk trio. Med en lyd, der driver svedigt ned ad tapetet, fuld af bastung, groovy pop hentet i 80’erne og sensuel R’n’B fra 90’erne, er Emil Golls dragende vokal indkapslet perfekt.

 

Man føler sig uvægerligt hensat til sommer, varme og fest, til Las Vegas’ neonlys og til palmetræer i Venice Beach.

 

Uanset, hvordan vejret arter sig på Samsø Festival 2017, bliver det hedt, når Scarlet Pleasure går på scenen.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Zididada

Zididada er altid leveringsdygtig i fængende ørehængere og dansevenlige evergreens.

Der er evig sol, og Kattegat klukker i baggrunden, når Zididada indtager Danmarks hyggeligste.

Frontmanden Jimmy Bacoll sprudler af energi, når det seks mand store orkester inviterer til at synge med på sange som ‘Zididada Day, ’Happy Fool’, ‘Walking On Water’ og ”Rock My Boat”.

Kunstnerens hjemmeside

 

Folkeklubben

Folkeklubben står, hvis nogen skulle være i tvivl, for popsange til den tænkende hjerne og det bankende hjerte. Det er musik og tekst, der tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i.

Den velspillende trio udgav i 2016 deres tredje album, Slå flint!, som anmeldere har rost til skyerne for igen at levere på alle parametre.

De poetiske spillemænd binder folk- og popmusik sammen med rock’n’roll til en eminent sommerpakke på Samsø Festival.

Kunstnerens hjemmeside

 

Fenger Nordstrøm

Fenger Nordstrøm er, som navnet antyder, en sammensmeltning af sangerinden Søs Fenger og bandet Nordstrøm.

Resultatet er nyskabende, insisterende og medrivende elektronisk popmusik. En medrivende, drømmende stemning, der åbner for reflektion hos tilskuerne.

Ud over numre fra debutalbummet, Gnister, byder trioen også på sange fra deres respektive bagkataloger, når de træder op på Samsø Festivals scene.

Kunstnerens hjemmeside

 

Infernal

Infernal er en af de mest konsistente grupper i den danske musikbranche. Der er tale om en populær bekendt på Samsø Festival, og i 2017 byder den dynamiske duo ud over kendte hit på materiale fra et nyt album.

Lina og Paw, som udgør Infernals selvskabte partymonster, har været umulige at lægge mærke til siden deres skabelse. Deres utrolige liveoptrædener er blandt de vildeste, mest flamboyante, outrerede og teatralske i dansk musikhistorie.

De har skabt klubstemning og danseinferno som en ren orkan fra Paris til Berlin. Når Infernal tænder højtalerne, er vi klar til disko.

Kunstnerens hjemmeside

 

L.O.C. 

L.O.C. har både imponeret i dansk hiphop og i musikbranchen generelt, siden han udgav sit legendariske debutalbum, Dominologi, for over femten år siden.


Landets største rapper gæster igen Samsø Festival, og denne gang med sit tiende album, Anno XV, i bagagen.

Den grænsesøgende ordkunstner kan krone sig med multiplatin- og guldsælgende album, og han har gennem en glorværdig karriere bevist, at hans flabede attitude er garanti for imponerende og medrivende livekoncerter.

Kunstnerens hjemmeside

 

Beth Hart

Beth Hart er mere aktuel end nogensinde. Hun synger fortsat rocket blues med en stemme, dyppet i flamberet honning, men på sit seneste album når hun nye højder.

 

Den amerikanske sangerinde har en forkærlighed for Europa og særligt for Danmark, og hun har også tidligere gæstet Samsø Festival.

 

Når hun igen besøger øen og Danmarks hyggeliste, er det med albummet Fire on the Floor i bagagen. En vred, sentimental, men frem for alt følelsesfuld energiudladning. Fremragende!

 

Kunstnerens hjemmeside

 

 

Jacob Dinesen

Jacob Dinesen er et ungt, men meget stort talent. Og så er han bestemt ikke noget ubeskrevet blad.

 

Med sit nyeste album, Brace Against the Storm, demonstrerer han en stor dybde i sine sange. Stilen er folkrock, men hitpotentialet er universelt.

 

Sangene er fantastiske, karismaen er uforlignelig, og Dinesens sceneoptræden er enestående, så han passer lige ind i Danmarks hyggeligste festival.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Vi elsker 90'erne

Vi elsker 90’erne er et kæmpestort festkoncept med et imponerende line up. 90’erne som årti leverede det ene dansehit efter det andet. Det er nostalgi, dans og livsglæde.

 

Dan Rachlin, DJ Riffi og Chief One styrer slagets gang, når en lang række kunstnere indtager scenen. Husker du Me & My, Haddaway, Dr. Bombay, Twenty 4 Seven, Drömhus, Cut’n’Move, Blå Øjne og Dr. Alban?

 

Find den gode gamle ‘running man’ frem og syng med, når 90’ernes bedste inviterer til fest.

 

Arrangementets hjemmeside

 

Djämes Braun

Djämes Braun er skabt til at vække glæde og dansestemning. Med reggae- og dancehall-inspirerede rytmer, underfundige tekster og en tilsyneladende evig energi har de ligget solidt på hitlisterne siden 2013.

 

Den dynamisk duo deltog i TV2’s Toppen af Poppen i 1016, og imponerede hele tv-Danmark med deres drengede charme, deres humor og selvfølgelig deres store musikalske talent.

 

Man behøver ikke være en farlig tiger, fuglekigger eller give dem alle sine penge, for det er umuligt ikke at blive inficeret af Djämes Braun, når de går på scenen. De ejer det!

 

Kunstnerens hjemmeside

 

The Powls

The Powls har det erklærede mål at skabe fest, stemning og gang i den, hvor de end kommer frem – og de har gjort det i 23 år.

 

Samsø Festivals gæster kan forvente en enestående blanding af tør humor, god musik, overdrevent sceneshow. De fire dedikerede orkestermedlemmer har en utrolig fornemmelse for, hvad publikum vil have.

 

En aften med The Powls giver rig mulighed for at grine, danse og synge – og undres en hel del over, hvad der egentlig foregår.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Tennis

Tennis er lig med fest! Så let kan det siges. Klædt i tennis-outfit er det store orkester altid klar til at yde toppræstationer, som kan feje selv Wozniacki af banen.

 

En aften med Tennis er samtidig en aften med Take That, Haddaway, Nirvana, MC Hammer, Ace of Base, Kim Larsen, Green Day, Village People og Robbie Williams på samme tid. Samsø Festivals gæster kommer til at opleve cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et halsbrækkende, velspillet og sporty show med energien og følelserne uden på de stramme tennis-shorts.

 

Kodeordet er underholdning, når de dansevenlige hit ryger over nettet med 200 kilometer i timen – så kast dig ind i kampen og gå fuldstændig McEnroe.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Gulddreng

Gulddreng er på rekordtid blevet et fænomen på de sociale medier, og han er uden tvivl en af de mest omtalte stjerner på den danske popscene i nyere tid. I 2016 lancerede den gyldne hitmager otte singler, som alle opnåede en førsteplads på hitlisterne.

 

‘Se mig nu’ lyder det fra Gulddreng, og Samsø Festivals gæster kan glæde sig til at følge opfordringen – og guldkonceptet inkl. app, video og jo frem for alt musik.

 

Der er ingen slinger i Gulddrengs selvtillid, men den gyldne røst, de sikre hit og DMA’s publikumspris borger da også for kvalitet af 24 karat.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Superloader feat. Jøden

Superloader er bare rock, og så alligevel meget mere. Især når den energiske rockgruppe teamer op med dansk raps notoriske drengerøv: Jøden.

 

Når Superloader rammer Samsø Festival, er det således med en VIP fra en anden musikalsk grøft. Sammen med Jøden slår bandet bro mellem rock og hiphop, og i fællesskab blander de flabet vildskab, poesi og energi til en helt unik cocktail.

 

Det bliver en enestående chance for at opleve et show, hvor genrer nedbrydes, og hvor energisk, musikalsk leg er i højsædet.

 

Kunstnerens hjemmeside (Superloader)

Kunstnerens hjemmeside (Jøden)

 

Ann & Aberne

Ann og aberne understreger det faktum, at Samsø Festival er for hele familien. Faktisk er Ann og hendes velspillende abedrenge mest for de mindste. Men forældre og bedsteforældre er selvfølgelig også inviteret med.

 

Alle hopper, klapper og synger med, for hele kroppen er i gang, når der er dansefest, og Ann synger for. Men der er også udsigt til masser af gode historier og frem for alt skæg og ballade.

 

Det er legende og levende musik for de mindste, som inkluderer publikum og indbyder til fest i børnehøjde, men samtidig sætter fut under kreativiteten og fantasien – hos alle aldersgrupper.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Gasoline

Gasoline er levende bevis på, at det kræver hår mellem brysterne at spille Gasolin – orkestret som op gennem 70’erne hyldede livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin, og det er for fulde, blafrende gardiner.

 

Bandet ser sig ikke som et kopiband, og de har ingen intentioner om at imitere. Istedet gør de numrene til deres egne med respekt for de originale versioner.

 

De fem kvinder med Line Münster-Svendsen i forgrunden udfordrer forældede fordomme om det feminine køns manglende evne til at rocke igennem. Publikum er ikke i tvivl om, at Gasoline forvalter rockens arv med al den sprængfarlighed, den kan trække.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

 

 

Velvet Volume

Velvet Volume spiller punket rock’n’roll på en helt ny måde. De tre rocksøstre eksploderer musik, i højere grad end de spiller, og deres tætte, fuldfede lyd omslutter publikum totalt.

 

De er unge og energiske, men rockhistorien driver ned af bagtæppet, når de går på scenen. De har bogstavelig talt spillet sammen siden barnsben – og så har de allerede efter nogle få år i musikbranchen masser af live-erfaring.

 

Guitar, bas og trommer er det klassiske rock-setup, og Velvet Volume er tro mod traditionerne, men de er samtidig en helt ny og meget stærk musikalsk kraft. Det er tydeligt, at Velvet Volume lever og ånder rock, og det kan mærkes.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Noréll

Noréll lader sig ikke putte i bås. Trioen med Marie Louise P. Bjarnarson i front trækker på adskillige genrer. De blander electro med pop, dance, punk og R&B. Det er kombinationen af Marie Louises særegne udtryk og de på en gang stramme og drømmeagtige produktioner, der gør Noréll til noget helt specielt.

Der er ingen tvivl om, at her er tale om en gruppe med store musikalske ambitioner, der skiller sig ud, fordi talentet er på plads, og så bare, fordi der i den grad er et beat, man kan danse til.

Deres gennembrudshit, ‘Howl’, er en god garant for, hvad publikum kan vente sig. Insisterende rytmer, medrivende hooks og masser af rå energi.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

MGP

MGP er for længst blevet et stort fænomen blandt de yngste, og mon ikke deres forældre synger med på de mange hit, der er blevet skabt i MGP-regi gennem tidens løb.

 

Det er en fornøjelse, at Samsø Festival igen i år kan præsentere morgendagens stjerner, når nogle af de bedste fra årets MGP går på scenen – bl.a. årets vinder Bastian!

 

Så der' 'Frikvarter' ...

 

Der bliver danset, sunget og festet igennem, når de yngste giver den gas sammen deres voksne i Rullen.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Mike Andersen

Mike Andersen er levende bevis på, at ægte, indfølt og uforfalsket blues kan praktiseres under danske himmelstrøg. Godt nok er hans seneste album, Devil is Back, delvist blevet til i Nashville, og man fornemmer da også en snert af både soul og country, men resultatet er kun så meget desto bedre.

 

De blå toner sniger sig ind under huden på publikum, og Mikes stemme er så indfølt, at man ikke kan undgå at føle sig ramt. Det hele er superstramt eksekveret med masser af overskud.

 

Der er masser af talent, masser af soul og masser og masser af guitarlicks. Til gengæld er der ikke noget at betænke sig på, når Mike Andersen fyrer op under en spand blues på Samsø Festival.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Disco Dasco med Swingtime

Disco Dasco med Swingtime byder endnu engang op til dansefest i Rullen Og alle kan være med. Den energiske og populære instruktør, Elisabeth Dalsgaard fra Swingtime, fører an til alle de seje dansehit, så der er garanti for sved på panden, smil på læben og højt humør.

Det er fjerde gang, der er disco dasco på Samsø Festival, og under mottoet ‘byd livet op til dans’ er det med garanti, der bliver danset igennem.

Kom og dans med vennerne, med mor og far eller kom bare alene. Der er fælles dansefest, og alle kan være med. Uanset alder og niveau.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Uptown Funk

Uptown Funk er et festband i ordets sandeste betydning. De spiller hit og ørehængere, der inkluderer alt fra Michael Jackson over Pharrell og Lukas Graham til Danseorkestret.

 

Bandet er sammensat af talentfulde musikere og organiseret med Casper Clausens stærke vokal, en utrættelig rytmegruppe og en luksuriøs blæsersektion – som kronen på værket.

 

Uptown Funk leverer hele pakken med et vidt spænd af hit fra dengang til nu. Det otte mand store orkester inviterer publikum indenfor i deres musikalske univers, hvor det er umuligt ikke at strømme op på dansegulvet og synge af sine lungers fulde kraft.

 

Kunstnerens hjemmeside

 

Sticky Fingers

Sticky Fingers hylder rock’n’roll i form af The Rolling Stones. Det er mere end 50 år siden Rolling Stones blev the Baddest Boys i showbusiness, men rocken lever stadig, og intet tyder på, at publikum er færdige med The Stones.

Det seks mand store orkester leverer pigtråd og Stones-attitude ned til mindste musikalske detalje, så musikhistorien når langt ud over scenekanten.

It’s only rock’n’roll, but we like it.

 

 

Kunstnerens hjemmeside

Altre informazioni

Dal 19/07/17 al 22/07/17

Contatti

Social

Tutti gli eventi per samso festival

Nessun evento presente